Alpaca-kursus: Intro i pasning og håndtering

Et dagskursus til dig der overvejer at anskaffe alpacaer eller allerede har alpacaer og gerne vil tilegne dig ny viden. 

I dette kursus kommer vi rundt om staldfaciliteter og daglig pasning, men også alpacaens personlighed, floksammensætning, og hvordan du bruger dit kropssprog til at opnå en positiv relation. Kort sagt en gennemgang af de mest basale ting, som danner rammen for en god relation til dine alpacaer.

Dagen vil være en blanding af teori og praksis. Dagen foregår delvist udendørs, så husk praktisk tøj og godt fodtøj.

Midt på dagen holder vi en pause, hvor du evt. kan spise medbragt frokost.

Foreløbigt program (afhængigt af tid, ønsker og forudsætninger kan der forekomme ændringer i programmet):

  • Forskellige grunde til at have alpacaer og måder at holde dem på
  • At vælge hvordan DU gerne vil holde dine alpacaer, og hvad du gerne vil bruge dem til
  • At vælge de rette alpacaer
  • At sammensætte en flok
  • Faciliteter som stald, mark og hegn
  • Daglig pasning

Håndtering:

  • Respektfuld indfangning i fangefold
  • Omgang og kropssprog
  • Håndtering i fangefold
  • Indfangning inde i selve fangefolden
  • At holde en alpaca uden magtanvendelse
  • Grime-tilpasning
  • Benløft

​Kursets varighed: 6 timer
4 – 8 deltagere
Pris 900 kroner
Dato: Fredag d. 23. september 2022 kl. 10-16
Sted: Gyrstinge, 4100 Ringsted

Bemærk! Dette kursus foregår i Gyrstinge, 4100 Ringsted

Du kan tilmelde dig kurset her.