Individuelt Håndteringskursus

Håndtering i praksis hvor du øver dig på vores dyr og hvor vi gennemgår teori, teknikker og udstyr mens vi arbejder med dyrene.

Kurset er rettet til dig der gerne vil have en bedre kontakt til dine dyr og gerne vil basere din omgang med dyrene på tillid frem for tvang. 

Vores tilgang til træning er inspireret af CamliDynamics principper men tager udgangspunkt i vores egne erfaringer.

Indholdet kan tilpasses dit aktuelle behov og din erfaring med håndtering. Er du nybegynder starter vi fra a og arbejder os fremad.

Eksempler på indhold: Teknikker til indfangning fra fold. Fangefoldens vigtighed og brugsegenskaber. Din påvirkning af alpakaerne. Indfangning i fangefold. Tilvænning til menneskelig tilstedeværelse. Grime tilvænning. Pålægning af grime. Grimetilpasning. Klipning af negle uden tvang. Tip til hvordan du hjælper din dyrlæge. Gennemgang af udstyr. Hvordan du trækker med en alpaka uden at trække. Intro til agility øvelser. Trailer læsning. mm. 

Når du booker taler vi om hvad du har af ønsker og erfaring, således at indholdet bliver tilpasset din situation.

Er I 2 personer derhjemme som håndterer dyrene i fællesskab, kan det være en fordel at I begge deltager på kurset. Således at I har den samme forståelse og kan få vores hjælp til hvordan I bedst samarbejder i håndteringen. Kursusprisen er den samme om I deltager en eller 2 personer. Altså 900 kr. ialt.

Varighed 2 timer

Pris 900 kr. 

Prisen er for 1 til 2 personer

Bank: Reg. nr. 9040 Konto nr. 1290289986. Husk at anføre navn samt kursus

Intro-kursus i pasning og håndtering

For dig der overvejer at anskaffe alpakaer eller allerede har alpakaer og gerne vil tilegne dig ny viden. 

Vi kommer rundt om staldfaciliteter og daglig pasning, men også alpakaens personlighed, floksammensætning og hvordan du bruger dit kropssprog til at opnå en positiv relation.

Kort sagt en gennemgang af de mest basale ting som danner rammen for en god relation til dine alpakaer.

Dagen vil være en blanding af teori og praksis og
 inkluderer en gåtur med alpakaerne. Dagen foregår udendørs så husk praktisk tøj og godt fodtøj.

Midt på dagen holder vi en pause hvor du evt. kan spise medbragt frokost.

Foreløbigt program (afhængigt af tid, ønsker og forudsætninger kan der forekomme ændringer i programmet):

- Forskellige grunde til at have alpakaer og måder at holde dem på
- At vælge hvordan DU gerne vil holde dine alpakaer og hvad du gerne vil bruge dem til
- At vælge de rette alpakaer
- At sammensætte en flok

- Faciliteter stald, mark og hegn
- Daglig pasning

Håndtering:
- Respektfuld indfangning i fangefold
- Omgang og kropssprog
- Håndtering i fangefold
- Indfangning inde i selve fangefolden
- At holde en alpaka uden magtanvendelse
- Grimetilpasning
- Benløft

- Gå tur med alpaka

Varighed 5 timer

3 - 8 deltagere

Pris: 500 kr. 

Ved flere personer fra samme sted gives rabat på 100 kr. til person nr. 2 og 150 kr. rabat til nr. 3. 

Lørdag d. 27. juni kl. 10 til 15

Tilmelding efter først til mølle og senest 14 dage før. Tilmelding er først endelig når der er betalt.

Bank: Reg. nr. 9040 Konto nr. 1290289986. Husk at anføre navn samt kursus.

Kurset er grundet Corona rykket til 2021

Kursus ​i CameliDynamics med Marty McGee

 

Marty McGee Bennett der er grundlægger af CAMELIDynamics bor til dagligt i Florida men kommer nu til Danmark for at undervise igen.

Marty har over 30 års erfaring som underviser og træner af lamaer og alpacaer. Hun fortæller let og levende i et let forståeligt engelsk.

Skulle der alligevel opstå problemer med forståelsen, så hjælper vi hinanden.


Dagene er en afveksling mellem teori og praktiske øvelser og der vil være forplejning undervejs. Om aftenen er der mulighed for socialt samvær og hygge til en symbolsk pris der dækker aftensmaden.
Gik du glip af kurset i efteråret 2018 eller vil du gerne have genopfrisket din viden omkring håndtering, sundhed mv. så deltag i nogle super hyggelige dage med andre med samme interesse. Sæt X I kalenderen d. 23.-25. september 2020 og skynd dig at blive meldt til allerede nu. Der er et begrænset antal pladser.


Denne gang udvides kurset med en ekstra dag som kommer til at omhandle klikkertræning og leading.
Har du tidligere deltaget på et kursus med Marty, er der en stor rabat at hente hvis du tilmelder dig alle 3 dage. Desuden er der rabat hvis I kommer flere personer fra samme gård.


Nye kursister kan vælge mellem at deltage alle 3 dage eller kun dag 1 og 2. Tidligere deltagere kan desuden vælge kun at deltage på dag 3.
Kurset bliver afholdt i skønne omgivelser i Gyrstinge på Midtsjælland.
Der er mulighed for at medbringe egne dyr, men da der er et begrænset antal pladser (hestebokse) er det efter først til mølle princippet. Dette er en helt unik mulighed for at få topprofessionel hjælp til at løse konkrete problemstillinger med lige netop dit dyr! Dyrene vil blive opstaldet i hestebokse og kan selvfølgelig blive og overnatte. På stedet er der en lille privat skov hvor du evt. kan gå en tur med din alpaca hvis den trænger til at komme ud af boksen.


Tilmeld dig direkte til Marty her 


Priserne kommer frem når du trykker på knappen ”Register now”
Har du spørgsmål eller brug for hjælp med tilmelding: Kontakt Katja Piil på tlf. 23326941 eller mail kontakt@alpati.dk

Bedækninger

Vores skønne hingst Simon fra Österlen Alpacka tilbyder bedækninger

Simon har et utrolig godt sind og tager en hver situation med ophøjet ro. Han er lærenem, let at håndtere og en god flokleder. 

Hans uld er tæt og fin og der er rigtig meget af den. Han er sort med to hvide fødder og hans genetik rummer meget sort materiale.

Microntest fra 2018 (1 år): Micron 18,3 og SD 3,8

Afstamning på ​moderens side er 100 % australsk. Faderens side er chilensk og australsk og tæller bl.a. Jolimont Warrior.

Simons helsøster Simone blev champion i Sverige i 2016. Simon har en spændende genetik som vil bidrage med nyt til den danske avl.

Afstamning:

Far: Österlen Alpackas Cicero. Sort

Farmor: Österlen Alpackas Yarita. Chile. Sort

Farfar: Ambersun Patavium. Australien. Rose gray/Roan

Farfar´s far: Jolimont Warrior. Australien. Hvid

Mor: Österlen Alpackas Lady of the Lake. Sort

Mormor: Compass Guineviere. Australien. Mørk brun

Morfar: Alpacaspecialist Merlin. Australien. Sort

Pris for bedækning 3.500 kr.

Besøgsomkostninger pr. besøg er 10 kr. pr. km. (+ evt. broafgift).

Udgangspunkt er Bukkerupvej 100, 4340 Tølløse.

Alternativt kan hoppen bringes til os.

Priseksempler:

Grundpris/opstart: 3.500 kr.

Hoppe der kommer til os: 0 kr.

Hoppe der står 30 km. fra os: 300 kr. pr. besøg.

Besøgsomkostningerne kan evt. deles mellem flere hopper.

Til udvalgte hopper med særligt godt sind:

Der kan evt. indgås en aftale om vederlagsfri bedækning

mod at hingsteføl tilfalder hingsteejeren og hoppeføl tilfalder hoppeejeren.

Kontakt os for nærmere information.

Charme, selvtillid og lækkert hår

Træning af dine dyr

Vi tilbyder træning eller hjælp til træning af dine dyr. Kontakt os for flere oplysninger.

Suepervision

Råd og vejledning i forfold til opstart af alpaka-hold. Staldforhold, floksammensætning mv. 

Unge hingste købes!

Se underside med Hingste-børnehave.

ALPATI

OBS! De fleste arrangementer foregår i Gystinge, 4100 Ringsted

tlf: 23326941  mail: kontakt@alpati.dk   

postadresse: ALPATI v/Piil, Bukkerupvej 100, 4340 Tølløse   cvr: 40930698

ALPATI