Alpaka assisteret Mindfulness i naturen

 - Hvorfor nu det??

 

Det var i sin tid alpakaerne der fik mig til at interessere mig for mindfulness. Jeg opdagede hvad den tid jeg tilbragte med alpakaerne gjorde ved mig og det var en oplevelse som jeg gerne vil dele ud af. Jeg begyndte derfor at undersøge hvad det var der skete med mig i samværet med alpakaerne og det blev min vej ind i mindfulness. Nu er jeg næsten færdig uddannet mindfulness instruktør og jeg glæder mig til at dele ud af den gave jeg har fundet. At naturen skal være rammen har jeg vidst fra dag 1. Naturen har en healende effekt og er den perfekte ramme for at finde ro og yde selvomsorg.

Nye hold starter til september !

Ønsker du at reservere en plads, så ring eller send en mail.

 

Testpersoner søges (juni 2020): 

Alpaka assisteret Mindfulness i naturen

Jeg er under uddannelse til mindfulness og meditations instruktør hos Heinrich Johansen Meditation https://www.heinrichjohansen.dk/ I den forbindelse skal jag afvikle nogle undervisningsforløb, som jeg efterfølgende skal bruge i min afsluttende opgave. Jeg søger derfor testpersoner som har lyst til at være med. Der kræves ingen forudsætninger eller erfaring ud i mindfulness. Eneste krav er, at du skal kunne holde til at være udenfor og til at gå og stå (vi går langsomt), samt at du vil bruge lidt tid på at evaluere både undervejs og til slut.

I undervisningen inddrager jeg natur og dyr. Vi skal være i en skøn skov, hvor vi uforstyrret kan nyde roen og naturen, mens vi dyrker mindfulness. Til at hjælpe os har vi en flok alpakaer. Alpakaer er rolige, høflige og opmærksomme dyr. Ved deres blotte tilstedeværelse hjælper de os mennesker med at komme ned i gear og til at være vågent nærværende. Du kan ganske enkelt ikke skynde dig når du har med alpakaer at gøre.

Vi mødes ved alpakaernes fold, hvor vi lader roen sænke sig, mens vi hilser på dyrene og på hinanden. Vi laver nogle korte øvelser inden vi med hver sin alpaka i snor begiver os ud i skoven. Vi går i samlet flok og i roligt tempo og holder en pause i en lysning hvor alpakaerne kan spise noget græs, mens vi hviler benene. Undervejs guider jeg jer igennem nogle simple øvelser. Der vil også være tid hvor vi går i stilhed. For nogen vil stilheden være en gave. For andre kan det være en stor udfordring. Vi tager tingene derfra hvor I er og jeg vil støtte og guide jer igennem forløbet. Er du en af dem der kan have udfordringer med at komme ned i gear vil du formentlig opleve at alpakaerne er en stor hjælp. Dagen rundes af med en siddende meditation. 

Små hold med 3 – 4 deltagere

4 gange á 1,5 time

Vælg mellem torsdag (aften) og fredag (formiddag)

Torsdag 17.30 – 19.00 (start 4/6) 0 ledige pladser - kontakt os hvis du vil på venteliste.

Fredag 10.00 - 11.30 (start 5/6) 0 ledige pladser - kontakt os hvis du vil på venteliste.

Afsluttende med en lang stille-vandring (uden alpakaer) 7 timer. Søndag d. 28/6 kl. 10 til 17  Ledige pladser - kontakt mig for mere information.

Det er op til dig selv om du også ønsker at deltage på den lange stillevandring eller om du kun vil komme de 4 hverdage.

Selve undervisningen er gratis, men der er et tilmeldingsgebyr på 100 kr. Til slut vil du modtage et gavekort som tak for din deltagelse.

 

Sted: Gyrstinge, 4100 Ringsted

Tilmelding på mail: kontakt@alpati.dk

Har du spørgsmål så ring på tlf: 23326941

Mange hilsner fra Katja

ALPATI

OBS! De fleste arrangementer foregår i Gystinge, 4100 Ringsted

tlf: 23326941  mail: kontakt@alpati.dk   

postadresse: ALPATI v/Piil, Bukkerupvej 100, 4340 Tølløse   cvr: 40930698

ALPATI